Tour de San Francisco og rejsens afslutning

Vi brugte halvanden dag på farten i skønt vejr rundt i San Franciscos gader og oplevede endda den berømte Golden Gate i klart solskinsvejr uden en tågebanke. Vi brugte det meste af vores korte tid i byen på at spadsere rundt i San Franciscos gader, i centrum ved Union Square, gennem Chinatown og til det turistfyldte Fishermans Wharf, hvor de fleste søløver vist holdt sommerferie, for der lå kun 4-5 søløver og solede sig foran alle os turister. Undervejs opfyldte vi endnu et af Kaspers restaurantønsker, da vi satte os ind på en iHop morgenmads-restaurant og fik et kæmpestort morgenbord med omeletter, pandekager og vafler. En velnæret start på dagen med energi nok til at vandre byen rundt. Vi kom forbi Musée Mécanique, hvor familien Harder havde været i 2019. Det var utrolig skægt at spille på alle de gamle spillemaskiner. Både de helt gamle mekaniske fodboldspil, hestevæddeløb og armlægningsmaskiner og de første digitale spil som Pong og arkadespil af lidt nyere dato. Kasper blev ...