Opslag

Viser opslag fra juli 8, 2023

Solopgang ved Emerald Lake og Takakkaw Falls

Billede
  Hvorfor stå op før solopgang for at se endnu en sø? Eller bakke en kæmpe autocamper gennem hårnålesving op ad bjergsider for at se endnu et vandfald? Vi kan bare konstatere, at dagen i dag var blandt de allerbedste på rejsen. Kicking Horse Campground ligger blot 20 minutters kørsel fra Emerald Lake midt i Yoho National Park. Da vi på Google Maps havde konstateret, at der kun var plads til seks autocampere ved søen besluttede vi os allerede aftenen før for at begive os tidligt afsted. Meget tidligt. Vi kørte derfor fra campingpladsen klokken 5.45 mens månen stadig stod højt over bjergene og dagslyset kun så småt var på vej. Til gengæld ankom vi som de første autocampere til parkeringspladsen ved Emerald Lake, hvor endnu kun nogle få entusiastiske fiskere var dukket tidligere op end os. Planen var egentlig, at vi blot skulle køre op til søen for at få en parkeringsplads og derpå lægge os til at sove. Det gjorde børnene også, men vi voksne måtte lige ud og kigge på søen, der lå helt...