Tour de San Francisco og rejsens afslutning
Vi brugte det meste af vores korte tid i byen på at spadsere
rundt i San Franciscos gader, i centrum ved Union Square, gennem Chinatown og
til det turistfyldte Fishermans Wharf, hvor de fleste søløver vist holdt
sommerferie, for der lå kun 4-5 søløver og solede sig foran alle os turister.
Vi kom forbi Musée Mécanique, hvor familien Harder havde været
i 2019. Det var utrolig skægt at spille på alle de gamle spillemaskiner. Både
de helt gamle mekaniske fodboldspil, hestevæddeløb og armlægningsmaskiner og de
første digitale spil som Pong og arkadespil af lidt nyere dato. Kasper blev
endda spået af en mekanisk spåkone og fik at vide, at han ville få en god ny
ven snart og blive forelsket på en mexicansk restaurant. Den naturlig skepsis
rakte kun så langt, at han i hvert fald ikke ville på mexicansk restaurant. Efter
en times tid havde vi spillet den nette sum af 17 $ op og hygget os gevaldigt
imens.
Vi fortsatte til den berømte Lombard Street, der er så stejl, at vejen bugter sig i en række hårnålesving. Da vi blev trætte af at gå op og ned ad de stejle bakker, tog vi den gamle kabel-sporvogn hjem til hotellet. Den har altid været helt utrolig populær blandt turister og ved starten af ruten ved Union Square var køen timelang. Men fra denne ende af ruten, var der plads på den førstkommende sporvogn.
Efter et kort ophold på hotellet for at få lidt varmere tøj med, tog vi bussen til Golden Gate broen. Hele formiddagen havde vi trods det flotte solskinsvejr kunne se, at broen var indhyllet i en tågedis. Men da vi ankom, var den brændt væk og broen knejsede højt over Golden Gate med pelikaner svævende på de opstigende vinde under broen. Vi diskuterede hvorfor denne bro egentlig var blevet så berømt. Det blev dog overgået af en hidsig diskussion mellem Nikolaj og Jonas, der stod og læste på det samme skilt om broens historie og ikke kunne blive enige om de angivne årstal. Nikolaj holdt stædigt fast i, at der stod 1935 og Jonas, at der stod 1936. Indtil de opdagede, at skiltet var et hologram, hvor teksten om broens historie ændrede sig alt efter, hvilken vinkel, man læste fra. Og det samme gjaldt årstallet i overskriften.
Vi tog bussen tilbage til centrum og fandt godt sultne en ny
italiensk restaurant med plads til os alle og fik serveret en herlig middag,
før vi tog hjem til hotellet. Nikolaj skulle mødes med Matilda. Kasper og Jonas
inviterede Elias og Jonathan til kortspil på deres hotelværelse mens Anders,
Susanne, Mette og Jakob fandt en bar til et par øl og en hyggelig afrunding af
rejsen, der nu nærmede sig sin afslutning.
Næste morgen tog vi os god tid og brugte tiden frem til vi
tjekkede ud af hotellet klokken 12 på at spise morgenmad på en lokal diner og
få pakket til hjemrejsen. Vi sendte Nikolaj afsted til lufthavnen, da han havde
en anden billet hjem med en lang mellemlanding i London.
Et andet pudsigt gadebillede var de mange selvkørende biler,
der kørte rundt i gadebilledet. Det virkede en smule bekymrende at se en
ubemandet bil køre hen mod os, når vi var på vej over en fodgængerovergang. Men
de både standsede for os og navigerede fint rundt i den tætte storbystrafik.
Ud på eftermiddagen returnerede vi til hotellet, hentede
vores bagage og drog mod lufthavnen for at nå vores aftenfly direkte til
København.
Rejsen hjem gik godt for de fleste. Jakob havde igen store
problemer med sit højre øre. Med konstante smerter i øret var det vanskeligt at
slappe af selv om både Mette og stewardesserne var omsorgsfulde og bragte både
is til at køle øret ned med og lune omslag til at lægge på øret. Om natten
hjemme i Danmark sprang Jakobs trommehinde, så årsagen til problemerne var en kraftig
mellemørebetændelse.
Nikolaj, der var rejst fra San Fransisco fem timer før os
andre, ankom ved midnatstid efter ti timers mellemlanding i London. Og blev mødt
med sporarbejde i metroen, der var ude af drift frem til kl. 1.30. Jakob kørte
derfor en tur i luft havnen for at hente ham, inden både han og Nikolaj tørnede
meget trætte ind ved 1-tiden om natten. Nikolaj uden meget søvn og Jakob helt
uden søvn på den smertefulde flyvetur. Det meget lange rejsedøgn viste sig dog
måske at være den fordel, der gjorde, at Jakob, som den eneste, sov som en sten
hele natten og slet ikke blev ramt af jetlag.
Kommentarer
Send en kommentar