En rolig afskedsdag på Maui

Vi stod op til småregn og grå skyer og havde en rolig dag ved poolen og stranden, mens vi forberedte os på at slutte ferien på Maui af. For en gang skyld var det de voksne, der var dovne i dag. Hverken Anders, Susanne, Mette eller Jakob havde stor appetit på at gå ud i småregnen. Stormen havde vi hverken set eller hørt meget til, men det havde regnet en del i nattens løb og luften var varm og tung af fugt. Det slog ikke drengene ud. Efter morgenmad gik de alle fem til poolen, hvor de badede, legede og slappede af i mange timer, mens de voksne begyndt at pakke. Jakob bagte pizzaer til frokost af alle vores madrester. Det viste sig, at frokostpausen var tiltrængt. Drengene havde sprunget solcremen over på grund af de tunge, grå skyer. Men der måtte alligevel have sluppet en del solskin igennem skyerne, for mens de havde spillet bold i bar overkrop, var de blevet meget røde. Særligt Kasper, Jonas og Nikolaj havde røde, ømme skuldre og rygge. Det kunne dog ikke holde dem indendørs, ...