Sunshine Meadows

Sunshine Meadows var en af rejsens højdepunkter. Et fantastik alpint naturområde med bjerge, søer, vandløb og blomster i adskillige farver, der prydede enge og skovbund i bjergene. Vi ankom tidligt til Sunshine Village for at være sikre på at kunne få parkering til vores autocampere. Det viste sig overhovedet ikke at være et problem. Af en eller anden grund var der næsten ingen mennesker ved dette fantastiske sted. Måske fordi adgangen indbefatter en 10+ kilometer lang vandretur op ad bjerget eller en forholdsvis bekostelig tur med Banff Sunshine Gondola. Vi valgte det sidste og nød den 15 minutter lange opstigning hen over skovene og op ad bjerget til engene åbnede sig foran os. Det var som om naturen eksploderede foran os. Et væld af små sarte blomster i alle farver, glitrende og klukkende vandløb og alpine skovsøer fyldte omgivelserne omkring os, mens høje bjerge med sne på toppen omkransede os. Mere idyllisk kunne det næsten ikke blive. Hvorfor der stort set ikke var nogle andre ...