Vores nye hjem
I dag hentede vi vores hjem de kommende to uger. To autocampere fra CanaDream. Herefter gik dagen med at finde os til rette og shoppe og en køretur til Whistler. I familien Harder har vi tre gange før brugt autocamper som udgangspunkt for rejser i naturen. For familien Madsen var det første gang. Men det føltes nyt for alle at sætte sig ind i de mange praktiske ting, der er en del af at have et hjem på hjul. Jakob havde siden rejserne i U USA drømt om at prøve en autocamper med slide-out. Det havde vi bestilt denne gang og det var noget af det første, der blev afprøvet. Effekten er ikke stor, men vi får en smule mere gangplads, når sektionen med spisebord og bænke køres lidt ud af siden. Men sjovt er det, og vi følte os meget amerikanske. Vi splittede hurtigt op. Mette og Jakob kørte i lufthavnen for (forgæves) at lede efter bagage og fortsatte derefter til et lokalt outlet med tøj-, sko- og friluftsbutikker. Anders og Susanne vendte autocamperen nordpå mod Whistler og handlede i...