Honolua Bay

Honulua Bay lå afsides, havde ingen skøn sandstrand, men kun store, glatte sten og ingen sol. Alligevel blev det vores nye favoritsted på Maui. For under havoverfladen var der fantastisk med koraller, fisk og en rensestation for havskildpadder.

Det var kun Kasper, Nikolaj, Mette og Jakob, der kørte tidligt afsted mod Honolua Bay. Meget tidligt. Jonas havde fået ondt i øret efter vores seneste dykkertur, så han blev hjemme og nød at sove længe. Anders og Elias var stået endnu tidligere op og var taget på dykkertur til Molokini Crater. Og Susanne og Jonathan slappede af i lejligheden og senere en tur til stranden.

Vi havde fået det råd af dykkerinstruktøren Chris, der anbefalede os stedet, at tage tidligt afsted. Der var kun få parkeringspladser ved Honolua Bay og da det lå ret afsides, kunne man ikke lige komme dertil på anden måde end i bil.

Vi havde derfor pakket snorkeludstyr og håndklæder aftenen i forvejen. Mette og Jakob stod tidligt op og fyldte morgenmad i en køletaske, vækkede drengene og gennede dem næsten sovende ud i bilen. Det betalte sig. Vi ankom til Honolua Bay kl. 7.25 og snuppede den sidste af de fire parkeringspladser lige ved bugten. (Der var dog flere parkeringspladser lidt længere væk, fandt vi senere ud af, men dette var perfekt for os.) 

Nu kunne vi i ro og mag tage solcreme på og spise morgenmad, inden vi begav os på en kort spadseretur gennem en imponerende skov med store træer og kraftige lianer ud til Honulua Bay. Her blev det hurtigt klart, hvorfor det ikke var attraktivt som badestrand. Stranden bestod af store, glatte sten og kun en lille sandstribe på en meters bredde, gav en nogenlunde nem adgang til havet. Hele stranden var i skygge af skoven, så der var ikke nogen mulighed for at ligge og slikke sol her. Men det var heller ikke det, vi var ude efter. Vi hoppede straks i snorkeludstyret og begav os ud i vandet.

Under os åbnede sig et flot koralrev – ikke i tusinde farver, men med flere levende koraller, end vi havde set andre steder. Det var, som vi huskede Slaughterhouse Beach ti år tilbage, men som havde skuffet os denne gang. Nikolaj fandt udstyr til undervandstræning, men selv om alt mærkes mindre tungt i vand, så viste et sæt toghjul sig dog at være for stor en mundfuld til undervandstræning.

Vi fortsatte ud af. Omtrent 250 meter ude havde en båd lagt til og flere snorklede i området. Vi svømmede derhen og forstod snart hvorfor. Her var samlet en flok skildpadder ved en ”rensestation”, hvor fisk spiste gevækster og alger, der generede skildpadderne. Vi lå længe og svømmede rundt med 8-9 skildpadder, som med jævne mellemrum steg op til overfladen efter luft – så tæt på, at den ene på et tidspunkt stødte ind i Kasper. Det var en kæmpestor oplevelse og selv om der også var masser af fisk på revet, brugte vi langt det meste af tiden i vandet sammen med skildpadderne.

Vi var begyndt dagen tidligt, så da vi efter næsten to timers snorkling svømmede mod land igen, besluttede vi os for at fortsætte længere nord på til Nakalele Blowhole, som familien Madsen havde besøgt et par dage forinden. Gåturen ned ad klipperne til Nakalele Blowhole var lidt besværlig- Særligt for Nikolaj, der startede i klip-klappere men endte med at tage turen på de skarpe lavasten i bare tæer, da klip-klapperne faldt fra hinanden. Vi havde haft udsigt til det pudsige blowhole det meste af vejen ned og set absolut ingenting. Men pudsigt nok kom der en lille serie af 3-4 ”udbrud”, lige da vi kom derned. Det mindede om en lille gejser, men opstod på grund af et hul i klippen nær havoverfladen, hvor bølgerne blev presset ind og trykket ud af et lille hul foroven.

Trætte men tilfredse med vores tur vente vi tilbage til lejligheden. Eftermiddagen brugte vi ved poolen og Jakob lavede spaghetti og kødsovs til aftensmad til alle, der blev suppleret med en ordentlig omgang is til dessert, mens vi delte oplevelser fra Anders og Elias’ dykkertur ved Molokini og turen til Honolua Bay. 

Alle – selv Jonas, der ellers havde sovet længe – var trætte og efter et hurtigt spil kort gik alle i seng undtagen Jonas og Jakob. Jonas halvsov i sofaen, mens han prøvede at holde sig vågen til et afsnit af sin serie, mens Jakob prøvede at indhente lidt af denne rejseblog og slette de mindst gode af de mange billeder, han havde taget, nu hvor både kamera og blitz virker under vandet.