Opslag

Viser opslag fra juli 14, 2023

Maui under havets overflade

Billede
Stort set hele dagen blev tilbragt under havets overflade med oplevelser af det fantastiske liv i havet. Familien Harder var tidligt oppe. Det vil sige alle undtagen Jonas, der sov længe. Dagen blev indledt med Kaspers dyk. Jakob havde arrangeret et introdyk dagen i forvejen, fordi Kasper ikke havde dykkercertifikat og derfor ikke kunne tage med på dagens senere dyk. Han glædede sig vældig meget efter sine oplevelser i Sharm El Sheik i efterårsferien, hvor han havde prøvedykket to gange. Dengang havde en instruktør styret hans ilt, retning og bevægelser. Denne gang blev det noget anderledes.  Det viste sig, at Kasper var booket ind på den første halvdel af den praktiske del af PADI dykkeruddannelsen. Hvad han selv og Jakob havde tænkt som et kort dyk, hvor han ville blive fulgt tæt af en instruktør, blev til en hel formiddag med undervisning, introdyk i swimming pool, hvor de trænede sikkerhed, mistet regulator, masketømning m.v. Og derefter et dyk fra stranden ved Black Roc...