Opslag

Viser opslag fra juni 26, 2023

Hvaler og Vancouver

Billede
En hyggelig slentretur langs strandpromenaden og i havnemiljøet i Vancouver blev toppet af en tur til havs omgivet af spækhuggere og havørne. Efter en god nats søvn, hvor alle i rimelig grad fik sovet sig gennem jetlag, var vi klar til at opleve Vancouver. Mette og Jakob stødte på Anders i det lokale Safeway supermarked og fik hurtigt handlet ind til fælles morgenmad. Vi slentrede ned ad hovedgaden til strandpromenaden, som trods det fantastiske sommervejr lå næsten ubenyttet hen. Vi blev dog ikke fristet til en badetur (badetøj er heller ikke en luksus, der er forundt rejsende uden bagage ;-), men spadserede ned til havnen og rundt på det lokale marked. Efter en frokost på en havnerestaurant steg vi ombord på katamaranen Prince of Whales, der bragt os ud på havet ud for Vancouver. Fra første færd var turen begivenhedsrig. Lidt nordvest for Vancouver var der udbrudt en skovbrand. Vi kunne med udsigt fra første parket følge med i brandslukningen, hvor fly kastede brandhæmmer ned ...