Opslag

Viser opslag fra juli 2, 2023

Icefields Parkway

Billede
Icefields Parkway er vejen, der forbinder nationalparkerne Jasper og Banff. Den slynger sig mellem bjergene med vandfald, der kaster sig i kaskader ned i floderne. Vejene løber gennem skovene og åbenbarer det ene flotte sceneri efter det andet. Der er godt 200 kilometer fra Jasper til Lake Louise. En kort køretur til en hel dag. Men Icefields Parkway – som hovedvejen, der løber mellem og gennem nationalparkerne i Rocky Mountains hedder – lader sig dårligt klare i hurtigt tempo. For det første slynger vejen sig mellem bjergene. For det andet, er der betagende smukt undervejs med udsigter til de rå bjerge med sne på toppen, floder og søer i dalen og vandfald midt imellem. Vi gjorde derfor en del ophold undervejs. Mest spektakulært var vores stop ved Columbia Icefield Glacier. Gletsjeren er desværre, som de fleste andre steder i verden, skrumpet gevaldigt de seneste 20-30 år. Og den mest farbare adgang til gletsjeren var derfor ombord på en af de store, seks-hjulstrukne busser, som fr...