Afrejse til Maui og gensyn med vores bagage

Gensynsglæde: I dag blev vi genforenet med vores bagage, Maui og Nikolaj. Stor glæde i nævnte rækkefølge. Gæt selv om prioriteringen er forfra eller bagfra. Vi skulle aflevere vores autocampere allerede kl. 9 om morgenen og skulle først flyve fra Vancouver til Maui ud på eftermiddagen. Så vi havde en lang dag foran os. Anders og Susanne fik hurtigt afleveret deres autocamper. Den lille bule i autocamperen, som Anders havde fået ud af et møde med en træstub, voldte ingen problemer, men Jakobs involvering i uheldet med motorcyklisten, krævede en del mere papirarbejde. Var det ikke fordi, vi stadig var lidt rystede af oplevelsen, havde vi nok fået mere morskab ud af Jakobs bestræbelser på at tegne en skitse af uheldet. Da alt papirarbejdet var overstået og det videre forløb overladt til forsikringsselskabet, tog vi afsked med autocamperne. Det var lidt vemodigt. Vi har haft en fantastisk tur og har fået stor gavn af at kunne bo inde midt i Canadas skønne nationalparker. At have hele h...