Ekspedition Maui

En rolig dag, hvor vi ledte efter gode oplevelser på Maui. Men ikke alt var, som vi huskede det ti år tilbage.

Vi sov så længe vi kunne. For nogle af os betød det imidlertid ikke så meget. Jakob, Susanne, Jonathan og Mette var tidligt oppe og kørte til det lokale Safeway for at handle ind til morgenmad, som vi nød på terrassen i selskab med farvestrålende fugle og firben.

Efter morgenmad tog alle i poolen undtagen Mette, der allerede havde fået for meget sol på vores første dag på Maui. Der var næsten ingen andre gæster og slet ingen i poolen, så vi havde det hele for os selv med plads til leg, boldspil og afslapning i boblebadet.

Det blev dog kun til en kort formiddag ved poolen for vores danske kroppe, kunne ikke tåle middagsheden. Anders og Jakob brugte siestaen til at gå ned til stranden til Black Rock Scuba for at arrangere dyk. Vi aftalte et dyk for Anders, Elias, Jonas, Nikolaj og Jakob næste dag kl. 12. På den måde kunne vi bruge tiden, hvor solen var for kraftig for os til at være under havets overflade. Kasper ville også meget gerne dykke, så ham arrangerede vi et introdyk for den næste morgen.

Efter vores siesta i skyggen kørte vi alle til Slaughterhouse Beach. Mette og Jakob havde taget den korte køretur flere gange, da vi var på Maui i 2013. For ti år siden havde vi kåret den til Mauis bedste strand. Dels ligger den idyllisk og afsides i en bugt og med ganske få parkeringspladser, var der næsten ingen andre på stranden. Dels havde vi oplevet rigt koralliv, masser af fisk og skildpadder. Det var derfor med store forventninger, at vi alle tog afsted og var heldige at finde et par parkeringspladser nær ved stien ned til stranden.

Desværre var oplevelsen en noget anden denne gang end for ti år siden. Selve stranden var bestemt hyggelig. Vi fandt skygge under nogle træer og gjorde klar til det, vi havde glædet os allermest til. Gensynet med det smukke koralrev. Men det var væk. Eller rettere; det var dødt. Det var sørgeligt at opleve og selv om vi tog helt ud til det yderste af bugten, blev det kun en smule bedre. Døde koraller betyder også færre fisk, men der var heldigvis stadig et udmærket fiskeliv, som vi længe snorklede rundt og udforskede.

Både Nikolaj og Jonas var fænomenale til at dykke ned til bunden og udforske revet på tætteste hold, hvor der var lidt dybt. Da Elias tabte sin ene svømmefod, var de to hurtigt i kappestrid om at få fat i den.

Efter snorkelturen nød vi livet på den stille strand, hvor drengene spillede bold, mens de voksne slappede af i skyggen.

Slaughterhouse Beach var mindre end et kvarters kørsel fra vores hotel og strandende i Ka’anapali. Men var en helt anden fredfyldt oplevelse og trods skuffelsen over koralrevet, var det en glimrende eftermiddag på stranden, inden vi tog hjem og nød en fælles middag, hvor Anders havde fundet sin indre mexicanske kok frem.

Da vi havde sat os til bords på terrassen ved Anders og Susanne, rejste Nikolaj sig med et kæmpe smil på læben og klaskede sit kørekort på bordet, så han helt lovformeligt kunne nyde en kold øl med os andre.  Det fik han selvfølgelig serveret, så han ikke skulle sidde skuffet tilbage, som på vores første aften på Maui, hvor han havde glemt sit ID, da vi gik på restaurant.