Bjørne i Jasper National Park

Dagen bød på vores første tur i Jasper National Park. På turen til Maligne Lake nød vi de fantastiske udsigter og vandreture gennem skove, enge og i bjergene i det skønneste sommervejr. Og en bjørn. Nej 2, 3, 4, 5 og seks bjørne!

Jasper National Park ligger i den nordlige del af de Canadiske Rocky Mountains. Vejret kan være usikkert selv her i højsæsonen. For mindre end to uger siden var der kommet et pludseligt og kraftigt snefald, der havde lukket mange af vejene og som nu viste sig i form af kraftigt, brusende floder og et væld af væltede træer og knækkede grene, der ikke havde kunne klare vægten af den tunge sne på de ny-udsprungne blade. Men denne dag var vejret fantastisk. Høj sol og 25 C. Vi begav os tidligt afsted i autocamperne med retning mod Maligne Lake. Selve køreturen var egentlig blot 48 kilometer hver vej, men med adskillige stop for at beundre udsigter, dyreliv og tre vandreture endte vi med at være afsted fra tidlig morgen til sen aften. Og det var ikke et minut for meget.

Vi havde på forhånd talt om mulighederne for at se dyrelivet i nationalparken – særligt elge og bjørne lå højt på vores ”ønskeliste”. Fra morgenstunden talte vi hinandens forventninger ned, men efter Jakob havde opsøgt en ranger for at få tips til ”wild life spotting”, var vi optimistiske og talte allerede fra morgenstunden om at finde et sted at parkere autocamperne om aftenen, lave mad og spise aftensmad, mens vi kiggede efter dyr. Særligt elge og bjørne skulle bedst være at finde i aften-skumringen.

Vi var dog knap nok drejet af på Maligne Lake Road, før vi så et par biler foran os holde ind til siden. Og der, i grøftekanten, snusede en lille sortbjørn rundt. Den forsvandt hurtigt ind i skoven igen, men vi var euforiske over allerede at have set en bjørn på den allerførste del af turen. Det blev kun bedre af, at vi kort efter fik øje på to sortbjørne mere. Den ene levede fuldt ud op til sit navn. Kulsort, skinnende pels. Den anden brun. Men begge fantastiske at opleve tæt på. Så tæt på, at vi var glade for, at vi kunne se dem fra autocamperen og ikke mødte dem på vandretur i skoven, selv om Anders har anskaffet bear spray, som vi har med os på tur.

Jasper nationalpark er meget mere end dyrelivet. Vi parkerede autocamperne på en parkeringsplads, der allerede tidligt var halvfyldt. Herfra vandrede vi langs Maligne Canyon, hvor floden har skåret sig 50 meter ned igennem klippen. Vi begyndte turen oppe fra toppen af kløften med floden langt under os og bevægede os så i vandets retning langs kløftens kant, til vi nåede ned i bunden i niveau med floden. Det var fantastisk og næsten uforståeligt at opleve, at vandet kan skære sig så dybt ned i klipperne og på den måde skabe den dybe kløft og de mange vandfald undervejs. 

I bunden af kløften vendte vi om og vandrede gennem skoven tilbage til parkeringspladsen. På de par timer, vi havde været væk, var parkeringspladsen blevet fyldt helt op. Virkelig mange andre turister havde valgt at benytte det flotte solskin og den forlængede weekend i anledning af ”Canada Day” den 1. juli til en tur til Jasper. Vi glædede os over at have været tidligt på færde. Nu var det bare med at komme hurtigt videre og være ”in front of the crowd”.

Vi fortsatte turen mod Medicine Lake, hvor vi holdt frokostpause med udsigt til søen og bjergene omkring. Så flot en udsigt, er det ikke mange frokost-restauranter, der byder på. Og med autocamperne, har vi det hele med, så det er nemt at holde spisepauser, når vi finder skønne steder (eller sulten bare melder sig).

På køreturen videre mod Maligne Lake mødte vi en bjørneunge som listede rundt i skovkanten, mens dens mor holdt sig lidt i baggrunden inde mellem de første træer.

Fremme ved Maligne Lake måtte vi lidt afsides for at finde parkeringspladser til to autocampere. Vi havde gjort for mange stop til at være ”in front of the crowd”. Men området er heldigvis stort, og så snart vi forlod parkeringspladsen, havde vi oplevelserne næsten for os selv.

Efter at have leget lidt med snedyngerne, der var hastigt svindende i sommervarmen, valgte vi en rute ud fra navnet på stien; Moose Lake Trail. Canadierne er utrolig gode til at give steder, veje og stier meget meningsfulde navne. På vej nordpå fra Vancouver kørte vi fx på Sea to Sky Road og Pyramid Mountain ligner, ja, gæt selv. Derfor håbede vi også, at Moose Lake ville byde på elge. Det skete nu ikke selv om vi stødte på en elk med to unger i skoven. Alligevel var turen glimrende. 

Vi vandrede først langs med Maligne Lake, gennem skoven til Moose Lake og derfra gennem endnu tættere skov, der var blevet hårdt ramt af snefaldet ugerne forinden. Der lå væltede og flækkede træstammer på kryds og tværs af stien. Det gav varmen og tilbage ved Maligne Lake kølede Anders og Jakob Jonathan ned ved at dyppe ham i søen.

Jakob fik derefter selskab af Anders & Susanne på en kort ekstra vandretur på Opal Hills Trail. En stejl tur, der førte os mere end 500 højdemeter op gennem skoven til 2200 meters højde, hvor skoven erstattes af en åben eng. Vi havde egentlig besluttet blot at snuppe en lille tur på en times tid, men efterhånden som skoven lysnedes, kunne vi ikke lade være med at fortsætte lidt længere op. Og da Jakob gik i forvejen og skulle lige til at vende op, mødte han et par, som forklarede, at skoven sluttede og engen åbnede sig blot tre minutter længere fremme. Og således gik der to timer, før vi kom tilbage til de ventende ved Maligne Lake. Meget trætte af både op- og nedstigning, men rige på en ekstra oplevelse.

Sulten var begyndt at indfinde sig hos de fleste og vi vendte autocamperne hjemad og fandt en rasteplads ved floden mellem Maligne og Medicine Lake, hvor Anders og Susanne biksede et herligt måltid mad sammen, som vi nød med udsigten til floden og bjergene og kun blev forstyrret af et par meget nysgerrige chip munks. Derfra gik turen hjemad.