Opslag

Viser opslag fra juni, 2023

Bjørne i Jasper National Park

Billede
Dagen bød på vores første tur i Jasper National Park. På turen til Maligne Lake nød vi de fantastiske udsigter og vandreture gennem skove, enge og i bjergene i det skønneste sommervejr. Og en bjørn. Nej 2, 3, 4, 5 og seks bjørne! Jasper National Park ligger i den nordlige del af de Canadiske Rocky Mountains. Vejret kan være usikkert selv her i højsæsonen. For mindre end to uger siden var der kommet et pludseligt og kraftigt snefald, der havde lukket mange af vejene og som nu viste sig i form af kraftigt, brusende floder og et væld af væltede træer og knækkede grene, der ikke havde kunne klare vægten af den tunge sne på de ny-udsprungne blade. Men denne dag var vejret fantastisk. Høj sol og 25 C. Vi begav os tidligt afsted i autocamperne med retning mod Maligne Lake. Selve køreturen var egentlig blot 48 kilometer hver vej, men med adskillige stop for at beundre udsigter, dyreliv og tre vandreture endte vi med at være afsted fra tidlig morgen til sen aften. Og det var ikke et minut for...

På vej mod Rocky Mountais

Billede
Endnu en dag på farten, hvor vores to autocampere bragte os tættere på Rocky Mountains med hyggelige oplevelser undervejs. Dagen begyndte til duften – og kort efter smagen – af Jakobs hjemmebagte boller. Vores autocampere er veludrustede med næsten fuldt udstyret køkken, så der er ingen grund til at leve af gammelt brød fra supermarkedet, når Jakob kunne lokkes tidligt op for at bage. Efter en varm nat på Dutch Lake Camping og en skøn morgenmad trængte alle til et morgenbad. Camping-badeværelser er der ikke så meget at berette om, men Anders, Elias og Jonathan besluttede sig for et noget mere idyllisk morgenbadetur. De sprang i Dutch Lake, svømmede rundt blandt de nyudsprungne åkander og trænede hovedspring i den dybe skovsø. Således kunne alle begive sig friske videre på vores færd til Rocky Mountains. Foran os lå endnu en køredag. Der gik dog ikke længe, før vi gjorde ophold ved Spahat Falls, hvor vandet væltede ud af en stejl klippevæg for at styrte mange meter ned i en dyb kløf...

Bjergkørsel

Billede
Dagen i dag bragte os østpå gennem smukke bjerge og langs rivende floder og store skove.  Vi forlod campingpladsen ved Whistler tidligt, da vi havde en lang køre dag foran os. Men ikke før vi havde nydt morgenmad med en mere end almindelig skøn udsigt. Vi kørte dog kun kort, før vi gjorde ophold ved et pudsigt sted lidt uden for Whistler. Vi fulgte et mountainbikespor, der gik gennem kuperet terræn i en klippefyldte skov. Godt vi var på gåben og ikke cykel, for det så helt vildt ud at gennemføre på mountainbike.  Et stykke inde i skoven gennem kuperet løber en jernbane. I 1956 have en lokomotivfører på et godstog prøvet at indhente en forsinkelse, men den høje fart kombineret med en skarp kurve resulterede i en afsporing. En del af vognene ligger stadig spredt rundt i skoven og er tilsyneladende blevet et yndet mål for grafittimalere. Det ser virkelig mærkeligt ud midt inde i den tætte skov. En sjov lille tur, inden vi returnerede til autocamperne og begav os videre østpå. ...

Vores nye hjem

Billede
I dag hentede vi vores hjem de kommende to uger. To autocampere fra CanaDream. Herefter gik dagen med at finde os til rette og shoppe og en køretur til Whistler. I familien Harder har vi tre gange før brugt autocamper som udgangspunkt for rejser i naturen. For familien Madsen var det første gang. Men det føltes nyt for alle at sætte sig ind i de mange praktiske ting, der er en del af at have et hjem på hjul. Jakob havde siden rejserne i U USA drømt om at prøve en autocamper med slide-out. Det havde vi bestilt denne gang og det var noget af det første, der blev afprøvet. Effekten er ikke stor, men vi får en smule mere gangplads, når sektionen med spisebord og bænke køres lidt ud af siden. Men sjovt er det, og vi følte os meget amerikanske. Vi splittede hurtigt op. Mette og Jakob kørte i lufthavnen for (forgæves) at lede efter bagage og fortsatte derefter til et lokalt outlet med tøj-, sko- og friluftsbutikker. Anders og Susanne vendte autocamperen nordpå mod Whistler og handlede i...

Hvaler og Vancouver

Billede
En hyggelig slentretur langs strandpromenaden og i havnemiljøet i Vancouver blev toppet af en tur til havs omgivet af spækhuggere og havørne. Efter en god nats søvn, hvor alle i rimelig grad fik sovet sig gennem jetlag, var vi klar til at opleve Vancouver. Mette og Jakob stødte på Anders i det lokale Safeway supermarked og fik hurtigt handlet ind til fælles morgenmad. Vi slentrede ned ad hovedgaden til strandpromenaden, som trods det fantastiske sommervejr lå næsten ubenyttet hen. Vi blev dog ikke fristet til en badetur (badetøj er heller ikke en luksus, der er forundt rejsende uden bagage ;-), men spadserede ned til havnen og rundt på det lokale marked. Efter en frokost på en havnerestaurant steg vi ombord på katamaranen Prince of Whales, der bragt os ud på havet ud for Vancouver. Fra første færd var turen begivenhedsrig. Lidt nordvest for Vancouver var der udbrudt en skovbrand. Vi kunne med udsigt fra første parket følge med i brandslukningen, hvor fly kastede brandhæmmer ned ...

Fortabt bagage

Billede
United Airlines får ikke mange rosende ord fra os. En kundeservice, der er fuldstændig umulig at få fat i. Et elektronisk bagagesystem, der ikke opdateres og total mangel på kommunikation har givet os mange frustrationer. Nu har vi opgivet at få bagagen før vi begiver os væk fra Vancouver og op i bjergene. Vi ankom tæt på midnat i Vancouver lufthavn og godt trætte håbede vi på hurtigt at kunne komme videre til hotellet. Anders fik hurtigt spottet en del af bagagen, men Mette og Jakob måtte kigge forgæves efter familien Harders bagage. Den blev meldt savnet og personalet fra United Airlines lovede, at den ville blive bragt til hotellet indenfor 24 timer. Det var første og sidste gang vi var optimistiske omkring vores dialog med United Airlines. Næste dag drog vi på hvalsafari og glædede os til at komme hjem til hotellet og vores bagage. Jakob tjekkede løbende status hos United Airlines, men med forskellige meldinger på hjemmeside og i deres telefonsystem, gjorde det kun forvirringen...

Afrejse

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle afsted. En lang tur med forsinkelser, der (heldigvis) forplantede sig undervejs, så vi nåede vores flyforbindelse i Chicago efter en kort transit. Desværre nåede familien Harders bagage ikke frem. Alle var spændte på rejsen, men særligt Mette og Jakob havde det underligt ved at sige farvel til Nikolaj, der først støder til os senere. Det er første gang, at han ikke er med på familierejserne, men først bliver en del af rejseflokken efter Roskilde-festival og lidt arbejde. Alle havde vanskeligt ved at sove på flyet, men at rejse med store børn er grundlæggende meget nemt. Kun sult og lang ventetid hos McDonalds i Chicago lufthavn var ved at ødelægge den gode stemning, da Jakob mente, at vi var nødt til at boarde flyet og dermed gå uden maden. Heldigvis blev bestillingen klar og vi nåede i løb ud til flyet som de sidste til at boarde. Flyet kom fem kvarter forsinket afsted fra København. Og med mindre end to timers transit, så det sort ud med at n...

Rejsen tager form

Allerede i efteråret 2022 talte vi sammen om ønsket om en tur i autocamper til Canada. Vi havde alle hørt om de storslåede landskaber og rige dyreliv. Familien Harder havde allerede tre gange rejst gennem naturområder i autocamper og familien Madsen indstillet på at prøve det samme. Vi voksne fandt derfor hurtigt ud af, at en tur til Rocye Mountains i Canada ville være sagen for en fælles rejse-odyssé og planerne for rejsen begyndte at tage form. Inden idéen blev lanceret for børnene fik vi voksne den idé at krydre strabadserende vandreture, tidlige morgenvækninger og den kølige bjergluft med en tur til Hawaii med sol, strande, snorkling og dykning. Det viste sig hurtigt, at denne kombination vakte stor lykke hos børnene. Om det var den samlede rejseplan eller afslutningen på Hawaii er uklart, men Nikolaj fandt i hvert fald hurtigt ud af, at da han ikke havde mulighed for at deltage i hele rejsen, så ville han støde til os på den sidste del til Hawaii. Selv om det i dag er lettere ...