Johnston Canyon og Banff

Børnene havde set frem til denne dag længe. Vi havde slået os ned på campingpladsen ved Johnston Canyon, så vi kunne opleve kløften som nogle af de første.

Det var nu ikke spænding og nysgerrighed efter at opleve Johnston Canyon, der havde fået især Jonas til at se frem til denne dag. Campingpladsen ligger ganske nær ved kløften. Vi havde derfor lovet børnene, at de kunne få lov at blive liggende i autocamperen og sove længe, mens vi andre gik igennem kløften.

Både Elias og Jonathan vågnede, da Anders og Susanne lavede morgenmad og ville gerne med på tur. Kasper ville gerne slappe af i autocamperen. Og Jonas sov. Så vi var seks personer, der travede ind i kløften.

Det var en skæg oplevelse. Der løber en flod gennem kløften, så vi kunne ikke gå helt nede i kløften. I stedet var der for mange år siden etableret en sti, der er blevet fæstnet ind i klippesiden langs hele kløften. Den kunne man gå ad og nyde både floden og den frodige natur, rislende vand og brølende vandfald omkring os.

Turen var både nem og imponerende. Måske netop fordi den var så nemt tilgængelig, var der også utrolig mange besøgende. At stå i kø for at kunne kigge eller fotografere vandfald, mosbegroede træer og grædende klipper spolerer lidt af naturoplevelsen. Men det var vanskeligt at brokke sig over. Vi fyldte jo selv op blandt de mange turister.

Tilbage i autocamperen var både Kasper og Jonas oppe. Kasper var vågnet, inden vi gik og Jonas kort efter, så det var nok mere ønsket om at slappe af fra vandreturene end behovet for at sove længe, der havde trukket. Ikke desto mindre havde vi en vis forståelse for deres ønske. Elias havde allerede dagen før, da han spurgte til planerne for dagen og fik af vide, at vi skulle vandre ud til en idyllisk bjergsø og lidt op i bjergene, lakonisk repliceret, ”Nåh, altså ligesom alle de andre dage.” Og det havde han jo lidt ret i, selv om det for os voksne nok fremstår mere forskelligt og hyggeligt med vandreturene.

Bow River fra 1A til Banff.

Efter besøget i Johnston Canyon havde vi blot en halv times køretid til Banff. Anders og Susanne kørte ind for at spise frokost og nød udsigten til Bow River undervejs til Banff, mens Mette og Jakob kørte direkte til et lokalt autoværksted for at få kigget på autocamperens bremseproblemer. Værkstedet kunne dog ikke finde nogle fejl, fordi vores model var for ny? Det var selvfølgelig rart at få at vide, at vi kører i nyeste model, men irriterende, at de ikke havde udstyret til at aflæse fejl. Vi måtte køre videre med uforrettet sag, men da fejllamperne allerede om morgenen var stoppet med at blinke, var vi fortrøstningsfulde.

Familien Harder var heldige at få en parkeringsplads inde i Banff. Det er en hyggelig, men meget turistfyldt by med meget få parkeringspladser til store autocampere. Anders og Susanne måtte opgive at finde parkeringsplads og kørte i stedet til campingpladsen.

Familien Harder spadserede rundt i byen og besøgte det lokale ”Farmers Market”. Vi besluttede at blive inde i byen og mødes med familien Madsen til middag om aftenen. 

Forinden nåede vi en eftermiddagstur på Fenland Trail langs Bow River lige ude for byen. Stien begyndte lige ved stationen. Vi nåede lige akkurat at passere sporet, før et godstog, hvor vi talte næsten 200 vogne passerede os. Det var en hyggelig sti gennem en lille skov, langs med floden. Desværre havde vi glemt myggespray og da der var virkelig mange myg, tog det lidt i hyggen. Men i raskt tempo, kunne myggene ikke holde trit med os.

Om aftenen mødtes vi alle på Park Distillery and Restaurant i Banff. Et lille lokalt vodka-, gin- og whisky-destilleri, som også indeholdt en restaurant, der til Elias’ store begejstring serverede virkelig store steaks.